Lys og belysning som fag
v/Iben Winther Orton

FOREDRAG

18-02-2026 15:00-17:00

Kildeskovshallen

Foredragsholderen fortæller:

For nogle år tilbage var jeg af min mor inviteret til et foredrag i A3A om bæredygtighed i byggeriet. Det var relevant, fordi jeg som professionel belysningsdesigner arbejder med bygningsindretning, specielt betydningen af den gode, sunde og smukke lyssætning. Det var en givende aften – gode spørgsmål –  og derfor tilbød jeg at holde et foredrag om lys- og belysningskvalitet. Om at veltilrettelagt lys universelt hjælper os igennem de miljøer vi færdes i gennem et helt liv. Måske det kan lede til spændende samtaler.

I mit foredrag vil jeg give eksempler på lys som virkemiddel i store arbejds- og undervisningsmiljøer, hvor dagslyset skal koordineres med andet lys. Beskrive lysets betydning på psykiatriske hospitaler og i sundhedssektoren generelt. Vise eksempler på museumsmiljøer, hvor lyset fremkalder associationer og puster til det narrative. Og sidst men ikke mindst, fortælle om arbejdet med udendørsbelysning opsat i samspil med det naturlige mørke.

***

Iben Winther Orton er uddannet professionel belysningsdesigner fra London. Hun er indehaver af designkollektivet Lightscapes ApS, som er en uvildig, lille tegnestue indenfor tilrettelæggelsen af lys og belysning. Iben arbejder med såvel det naturlige lys som kunstlyset. I de sidste år har hun yderligere interesseret sig for et andet felt indenfor faget Lys: fænomenet ”Mørkets lys”.


Tilmelding senest søndag, den 8. februar. 
Invitation til foredrag og arrangementer sker via online tilmeldingssystemet NemTilmeld.
Foreningens medlemmer modtager for hvert arrangement en e-mail med links til brug for tilmelding.
Er man ikke medlem og gerne vil høre nærmere, kan man skrive til os HER

Udgivet i KALENDER.