FOREDRAG
4-11-2026 15:00-17:00
Kildeskovshallen
Retsstaten og demokratiet er svækket i verden af i dag. Flere stater ignorerer krigens regler, og beskyttelsen af sårbare grupper er udfordret. Selv i USA er der forsøg på at underminere den liberale verdensorden. Den krise skal vi forholde os til – og engagere os i.
Spørgsmålet er, hvordan det ser ud med menneskerettighedsbeskyttelsen i Danmark. Hvad betyder det, når flere politiske partier ønsker, at Danmark skal udtræde ud af Statsløsekonventionen og Statsborgerretskonventionen? Og at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør ændre sin fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?
Danmark har været primus motor i bestræbelserne for at få ændret domstolens håndtering af sager om udvisning af kriminelle udlændinge. Det har ført til, at alle Europarådets 46 medlemsstater den 15. maj 2026 vedtog Chişinău-erklæringen. Betydningen heraf skal vi også drøfte den 4. november.
Eva Ersbøll er seniorforsker emerita v. Institut for Menneskerettigheder. Hun har været ansat i Københavns Kommunes Social- og Sundhedsforvaltning, Folketingets Ombudsmand, Østersørådets Kommissær for Menneskerettigheder mv. og senest – igennem mere end 25 år – i Institut for Menneskerettigheder.
Her har Eva Ersbøll skrevet ph.d.-afhandling om Dansk Indfødsret i International og Historisk belysning. Hendes forskningsmæssige fokus har især været rettet mod statsborgerretten, unionsborgerskab, integration og integrationstest. Hun har publiceret bredt om disse og andre emner. Hun har deltaget i en lang række internationale komparative forskningsprojekter og er landeekspert for Globalcit.eu: https://globalcit.eu/people/country-experts/. Derudover har hun virket som konsulent og rådgiver for internationale og nationale organisationer, myndigheder, NGO’er m.fl.
Tilmelding senest mandag, den 26. oktober
Invitation til foredrag og oplevelser sker via online tilmeldingssystemet NemTilmeld. Foreningens medlemmer modtager for hvert arrangement en e-mail med links for tilmelding. Er man ikke medlem og gerne vil høre nærmere, kan man skrive til os HER

