Musik og kultur

Gruppen blev etableret i 1993 og har i dag 8 medlemmer, og er åbne for at optage yderligere 2 medlemmer, så vi kommer op på 10, hvilket vi anser for ideelt blandt andet af hensyn til pladsforholdene i de enkeltes hjem. Henvendelse om optagelse i gruppen formidles ved at kontakte sekretariatet.

Aldersmæssigt er medlemmerne mellem først i tresserne og 92 år. Ingen er professionelle musikere, et par synger i kor. Alle har dog gennem deres fælles interesse for den klassiske musik oparbejdet et ganske højt musikfagligt niveau.

Studieområdet er den klassiske, vesterlandske musik i bred forstand såvel historisk som geografisk.

Vi mødes 10 gange om året i ca. fire timer. Mødet starter med en velkomstdrink, og derefter holder værten sit foredrag som regel ledsaget af musikeksempler på CD eller DVD. Derefter spises frokost, hvor hver deltager medbringer madpakke og lægger en skilling til drikkevarer.

Emnet for dagens møde vælges af værten og oplyses som regel ikke i forvejen – tiden for spørgsmål er kort og oftest henlagt til frokosten.