Akademiet for den 3. alder

Du er her: Hjem > Studiegrupper > Læs om nogle af grupperne > Aktuelt teater
menulink

Aktuelt teater

Studiegruppen har eksisteret i mindst 17 år – naturligvis med udskiftning i medlemskredsen, der er på 10.

Stort set alle de små københavnske teatre er gruppens domæne, hvortil kommer Det Kgl. Teater og Betty Nansen teatret. Der ses aldrig mere end en forestilling pr. uge. Årligt bliver det også til ca. 35.

Gruppen holder månedlige møder på skift i hinandens hjem. Der serveres kaffe, kage og en øl til medbragte madpakker. På disse møder træffes beslutning om, hvilke stykker man vil se. Og her drøfter man de i reglen fire forestillinger, man har nået at se.

Denne udveksling af syn på forestillingerne er den næstvigtigste af gruppens aktiviteter og er en væsentlig drivkraft for gruppen. For at lette hukommelsen og sikre, at alle ti har en første replik klar til drøftelsen, prøver vi at overholde den regel, at ingen i gruppen går i seng efter en teateraften, før man har skrevet mindst fem linier om et eller andet aspekt ved forestillingen.

Gruppen samarbejder med A3A's to andre teatergrupper.

 

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple
Template by CMSimple modified by Kjeld Kragelund
Login